
Netværk og samarbejde – free giving
Et godt netværk er en nødvendighed – også i dag. Og egentlig er det ikke så svært at få, hvis du selv er villig til at være en del af det gode netværk. Dvs. at være til rådighed for andre mht. rådgivning, anbefalinger af en hvilken som helst art og meget andet. Et godt netværk kender ofte hinanden i virkeligheden og ikke blot virtuelt; man mødes med jævne eller ujævne mellemrum og kender hinandens kompetencer. Måske mødes man også socialt, spiser sammen etc… mulighederne er mange. Dette fører lige over i næste punkt – samarbejde, som er netværkets tro følgesvend:
Samarbejde er en nødvendighed. Man kan ikke udrette meget alene, men sammen med andre kan man udrette “mirakler” – og miraklerne sker, når man frit deler viden.
Vidensdeling og hjælpsomhed er heldigvis et gennemgående træk hos de fleste mennesker. Og måske kunne danske virksomheder nå meget længere globalt set, hvis de turde dele viden, samarbejde, og i det hele taget hjælpe hinanden mere?
Center for Samfundsudvikling samler gerne interessenter om et fælles projekt på tværs af interessenternes øvrige – sammenfaldende eller modstridende – interesser.
Derudover samarbejder vi meget gerne med andre ligesindede – institutter, organisationer, virksomheder eller enkeltpersoner, når der er mulighed for det.