Herover er der et eksempel på en verdensmester i SlowDown og slap af. Hun klarer både SlowDawn, SlowAfternoon, SlowEvening og SlowNight. 😉

Samfundsudvikling & SlowDawn/SlowDown

Samfundsudvikling består ikke kun i at arbejde for ligestilling og lave “store” konferencer. Der skal meget mere til for at skabe og udvikle et godt samfund. Vi er alle samfundet, du, jeg og alle andre mennesker. Vi er alle medskabere af den verden, vi lever i.

Et godt samfund kendes bl.a. på mennesker, som har det godt og trives i hverdagen. Jo mere trivsel, jo bedre samfund (er min påstand). Og trives vi så allesammen? Vist ikke helt. Vi har generelt for travlt, vi har svært ved at slappe af og vi sover for dårligt. 

Noget af det, der får mennesker til at mistrives er netop: Stress og dårlig søvn. Vi har skabt et fortravlet samfund med alt for meget stress og jag.
Mange af os har udfordringer med at koble af, med at lade være med at tage arbejdet med hjem, med at stoppe tankemylderet og “what to do next day”, når vi er kommet i seng. Det er ikke godt – hverken for os selv eller for omgivelserne. Når man ikke sover nok og godt nok, bliver man lettere irritabel, hvilket går ud over familie, venner, kolleger. For lidt søvn gør dig uoplagt, dårlig til at træffe kvalificerede beslutning og du bliver også for uopmærksom i trafikken, hvilket kan skabe uheldige situationer. 

Lad os starte en “SlowDawn-bevægelse. Lad os sætte fokus på at starte dagen med en rolig morgen for både børn og voksne. En rolig morgen kan skabe en rolig dag.